Holger Rune blev i høj grad viklet ind i en lørdag, der var reserveret til Rafael Nadal.
Det sker sjældent. Men man er ikke tvivl, når man står midt i historiens vingesus.
Følelserne. Anspændtheden. Storheden og dens genkendelige nerver.
Sådan et øjeblik udspiller sig i disse dage i den franske hovedstad. Paris danner rammen om årets French Open. En turnering, spanske Rafael Nadal har domineret de seneste to årtier.
Historiens bedste grusspiller, der har vundet den franske Grand Slam umenneskelige 14 gange, er lige nu i gang med det, der meget vel kan blive hans sidste tur i Roland Garros-manegen.
Alle vil være en del af det, og 37-årige Nadal giver alle lov til at være en del af det. Nogle mere end andre.
For Nadal havde lørdag inviteret Holger Rune til at være en stor del af den store dag. Dagen, hvor Nadal med overvejende sandsynlighed holdt sit sidste store mediedagspressemøde forud for French Open. Det vender vi tilbage til.
For inden pressemødet, der fandt sted klokken 13, var tusindvis af mennesker mødt op for at se en træning mellem Nadal og Rune på anlæggets næststørste arena, Court Suzanne-Lenglen.
Ja, du læste rigtigt.
TUSINDVIS af mennesker havde fyldt det store stadion, der har plads til mere end 10.000 mennesker, for at se et træningssæt mellem Nadal og Rune.
I bund og grund handler det om, at alle vil nå at have et sidste glimt af den levende legende, mens karrieren går på hæld. Og inden, det definitive punktum – som ingen ønsker – bliver sat.
Nadal i hopla
Folk fik, hvad de kom efter.
En Nadal i hopla, en Rune, der legede med, og et dybt seriøst træningssæt, der slu*ttede 8-6 til Nadal. Stemningen var skør på en smuk måde, og vidste man ikke, hvad man var gået ind til, ville man tro, at turneringen allerede var nået en hamrende vigtig kvartfinale.
Sagen er bare den, at hovedturneringen først starter søndag, men i lørdagens formiddagssol udspillede der sig scener, der var langt mere værdige end blot en træning mellem fremtid og nutiden – og datiden. For det er også den afmagt, der satte sit præg på den specielle lørdag på Roland Garros-anlægget. En afmagt over, at noget så stort er ved at være slu*t, selvom ingen ønsker det slu*t – end ikke hovedpersonen selv.
- Det er et langt svar, hvis jeg skal svare på, om det her er mit sidste Roland Garros. Men jeg tænker, at vi bliver nødt til at tage den, så vi undgår fremtidige spørgsmål om det her emne, indledte Rafael Nadal det føromtalte pressemøde.
Han kom et kvarter for sent til pressemødet, hvilket gav god mening, fordi træningskampen mod Rune trak ud.
Men det betød også, at der havde været god tid til at blive skabt en utrolig nervøsitet i det propfyldte presserum. Og den var der, nervøsiteten, for alle frygtede, at Nadal ville slå fast en gang for alle, at han lige nu er i gang med karrierens sidste French Open.
- Som jeg tidligere har sagt, er der er stor, stor chance for, at det her bliver mit sidste Roland Garros, men hvis I vil have, at jeg med 100 procents sikkerhed skal sige, at det her er mit sidste Roland Garros, undskyld, men det kommer jeg ikke til, for jeg kan ikke forudsige, hvad der kommer til at ske. Det håber jeg, I forstår.
Ingen vil have, at kongen abdicerer
Grin, pust ud. Sådan reagerede de mere end 100 journalister, da ordene kom ud af Nadals mund. En lettelse spredte sig, fordi Nadal har efterladt et lille håb. Et meget lille håb, men et håb, der trods alt eksisterer.
Og det var nok den vigtigste læring fra den specielle lørdag. Hverken tilskuerne, den internationale presse eller Nadal selv er klar til, at kongen abdicerer.
Vurderet ud fra det, der skete nede på banen mellem Rune og Nadal, så bør Nadal, der har været igennem to mareridtsår med alvorlige skader, ikke tænke på karrierestop i den allernærmest fremtid.
- Lad os prøve at udforske. Jeg mener, jeg vil gerne være tydelig, og jeg ønsker ikke at skabe stor forvirring, men lige nu nyder jeg det, jeg laver. Undskyld, men jeg føler mig konkurrencedygtig, når jeg træner, siger Nadal, mens et gigantisk smil spreder sig på hans læber:
- Jeg kan godt afsløre, at jeg er i stand til at konkurrere mod stort set alle på træningsbanen. Og jeg føler mig ikke dårligere tilpas end de andre, så det har givet mig et eller andet form for håb.
De mere end 10.000 mennesker fik netop syn for sagen lørdag formiddag. Der er håb.
Nadal var bedre end Rune, vandt 8-6, og noget tyder på, at han ikke siger farvel til sporten lige rundt om hjørnet, som han ellers har indikeret flere gang i løbet af året. Han kan dog meget vel sige farvel til Roland Garros lige rundt om hjørnet.
Nadal står nemlig over for det store problem, at han har fået en intet mindre end katastrofal lodtrækning ved French Open.
Mandag møder han i sin førsterundekamp formstærke Alexander Zverev, verdens nummer fire, der netop har vundet Masters 1000-turneringen i Rom i forrige uge.
Risikoen for, at Nadal mandag spiller sin sidste French Open-kamp i karrieren er rigtig stor. Det er der ingen grund til at lægge skjul på, selvom der er bred konsensus om, at ingen ønsker det.
Sidder man og læser med iført rød/hvide tennisbriller, er der god grund til at krydse fingre, for hvis alt flasker sig, kan Nadal møde netop Rune i fjerde runde af årets French Open. Og sikke et brag, det kunne blive.
