1
Q
Hyppige årsager til vægttab?
A
Cancer, herunder colorektal cancer
Gastrointestinale sygdomme, herunder ulcus, IBD, pancreasinsufficiens, cøliaki og laktoseintolerans
Depression og stress
2
Q
Farlige årsager til vægttab?
A
Cancer, herunder pancreas, ventrikel, lever-galdeveje, lunge, nyrer og hæmatologiske cancere
3
Q
Symptomer ved colorektalcancer?
A
Ændret afføringsmønster, følelse af ufuldstændig tømning, blod i afføringen, obstipation, udfyldning i abdomen, B-symptomer og træthed
Kan også debutere som en jernmangelanæmi.
4
Q
Typer af blod i afføring ved colorektalcancer?
A
Højresidig CRC - okkult blod i afføringen
Venstresidig CRC - frisk blød udenpå afføringen
5
Q
Symptomer ved pancreascancer?
A
Centrale symptomer er smerter, pludselig debut af ikterus og vægttab.
Smerterne stråler til ryggen. Afhængigt af sygdommens stadie ses også madlede, kvalme og opkast, vægttab, diarré og kakeksi.
6
Q
Hvor ses ikterus først, og hvad skal P-bilirubin være?
A
Sclera
P-bilirubin >40
7
Q
Symptomer ved ventrikelcancer?
A
Anoreksi, abdominalsmerter, anæmi, kvalme/opkast, dysfa*gi, tidlig mæthedsfornemmelse, madlede, B-symptomer
8
Q
Symptomer ved lever-galdevejscancer?
A
Ikterus, steatoré, svaghed, lette smerter i epigastriet, vægttab
9
Q
Symptomer ved nyrecancer?
A
Hæmaturi som kardinalsymptom. Ellers klassisk triade med hæmaturi, flankesmerter og palpabel udfyldning.
Mave- og flankesmerter hos hhv. 20% og 10%, mens paraneoplastiske symptomer ses hos 5-10% ifa. feber, SR>100, polycytæmi og ektopisk hormonproduktion
10
Q
Forskel på højre- og venstresidig coloncancer?
A
Colon ascendens (højre) har en stor diameter, tynd tarmvæg og afføringen er oftest flydende, hvorfor tumor kan vokse sig stor. Desuden er de ofte ulcererende og resulterer i inflammatorisk respons med forhøjet CRP og subfebrilia.
Colon descendens (venstre) har en lille diameter, tyk tarmvæg, og afføringen er ofte fast. Derfor vokser tumor sig aldrig store og giver hurtigt obstruktioner med følelse af ufuldstændig tømning og borborygmi (= rumlen i tarmene).
11
Q
Symptomer på lungekræft?
A
Hos 40% manifesterer kræften sig ved tegn på intrathorakal vækst, mens 1/3 også har tegn på ekstrathorakal vækst.
12
Q
Tegn på intrathorakal vækst ved lungekræft?
A
- Hæshed pga. indvækst i n. laryngeus recurrens
- Åndenød pga. lammelse af n. phrenicus
- Horners syndrom pga. Pancoast tumor (øvre lungelapper)
- Pleuritis-symptomer pga. involvering af pleura
- Åndenød pga. pleuraeffusion
- V. cava superior-syndrom med hævet ansigt og halsvenestase
13
Q
Tegn på ekstrathorakal vækst ved lungekræft?
A
Uspecifikke symptomer som B-symptomer er typisk tegn på ekstrathorakal vækst.
Metastaser til knogler, rygmarv og hjerne kan give hhv. knoglesmerter, rygsammenfald, medullært tværsnitssyndrom og neurologiske symptomer med hovedpine, svimmelhed, kramper, fokale udfald og personlighedsændringer
14
Q
Symptomer på hæmatologiske cancere?
A
Symptomer relateret til cellelinjerne: Anæmi, øget infektionstendens og hudblødninger.
Herudover ofte en hævet lymfeknude, hepato- og splenomegali, B-symptomer, træthed og hudkløe
15
Q
Symptomer ved ulcus?
A
Ofte asymptomatisk.
Kan dog ses med dyspepsi, sultsmerter og spiselindring. Typisk fluktuerende over døgnet.
16
Q
Symptomer ved inflammatorisk tarmsygdomme (Crohns og colitis)?
A
Mb. Crohn: Abdominalsmerter, diarré, meteorisme, kvalme, opkastninger, anoreksi og vægttab.
Colitis ulcerosa: Blodig diarré, stærk afføringstrang og rektale tenesmer (= kortvarige krampagtige smerter).
17
Q
Symptomer på levercirrhose og kronisk leversvigt?
A
Inddeles efter sygdomsstadie.
Tidligt stadie: Nedsat appetit, vægttab, svaghed og træthed.
Sent stadie: Ascites, portal hypertension (spider naevi og caput medusa), hepatisk encephalopati, ikterus, tab af muskelmasse og øget blødningstendens.
18
Q
Symptomer på akut og kronisk pancreatitis?
A
Epigastrielle smerter med udstråling til ryg og postprandiel forværring er centralt!
Akut pancreatitis: Kvalme, opkast og almen påvirkning. Så svær at abdominal aortadissektion er differentialdiagnose.
Kronisk: Vægttab, steatoré, malabsorption pga. eksokrin pancreasinsufficiens, diabetes pga. endokrin pancreasinsufficiens
19
Q
Symptomer på cøliaki?
A
Oftest er symptomerne vage/ikke-eksisterende.
Klassiske cøliaki-symptomer inkluderer vægttab, manglende trivsel, diarré og malabsorption. Afføringen er typisk ildelugtende og grålig.
20
Q
Symptomer på DM?
A
Øget tørst, hyppige diureser og genital infektion, træthed, vægttab
Kan udvikle sig til ketoacidose med akut påvirkning!
21
Q
Symptomer på hyperthyroidisme?
A
Angst, mistroisk, indre uro, hjertebanken, irritabilitet, diarré, svedtendens, varmeintolerance og rysten på hænderne.
22
Hvilken ætiologi er der til hyperthyreose
A
Graves (+TRAb antistoffer)
Multinodøs toksisk struma
Udgør 85%
Der findes andre sjældnere tilstand
23
Q
Symptomer på binyrebarkinsufficiens?
A
Mavesmerter, træthed, vægttab, kvalme, øget pigmentering (ved primær insufficiens), adynami, hypotension, hypoglykæmi
24
Q
Symptomer på KOL?
A
Kronisk hoste, øget slimproduktion, hyppige lungeinfektioner og åndenød ved fysisk anstrengelse.
Rygeanamnese er central.
25
Q
Symptomer ved kronisk hjertesvigt?
A
Dyspnø, ortopnø, forværring i liggende stilling og således natlig hoste, nedsat appetit, væskeretention og hjertebanken
26
Q
Vigtig anamnestiske oplysninger ved vægttab?
A
Karakterisér vægttab: Hvor meget og hvor hurtigt? Ændringer i spise- og motionsvaner?
Almenpåvirkning: B-symptomer, træthed, søvnmønster og smerter
Hæma: Anæmisymptomer, øget infektionstendens og hudblødninger
ØNH og GI: tand- og mundstatus, appetit, dysfa*gi, mavesmerter, dyspepsi, opkast, kvalme, blod i afføring og afføringsændringer.
Hud: Kløe, svie, farver, udslæt og blå mærker
KRAM-faktorer og misbrug
27
Q
Vigtig objektive undersøgelser ved vægttab?
A
Almentilstand og ernæringstilstand: Kronisk præget, bleg, gusten eller ikterisk, udslæt på huden
Lymfadenopati på hals, occipitalt, axillært, lysken
St.p. et st.c.
Palpation af abdomen for smerter (indirekte/direkte og slipømhed), defense, udfyldninger, hepato- og splenomegali, nyreloger og ascites.
Rektaleksploration, hvis relevant.
Vurdering af deklive ødemer
28
Q
Vigtig paraklinik ved vægttab?
A
Højde, vægt og kostregistrering.
Akutte kapillærprøver med hgb, CRP og BS
Venøse blodprøver med hgb, L+D, evt. anæmiudredning, CRP, elektrolytter, kreatinin, ALAT, albumin, BASP, GGT, amylase, bilirubin
Evt. fæces-prøver med calprotectin, elastase og fedt.
Evt. ekko ved tegn til hjertesvigt.
Evt. CT-scanning af abdomen ved tegn til pancreassygdom
Evt. CT-angio ved mistanke om tarmiskæmi
29
Q
Flowcytometri ved Hodgkin-lymfom?
A
+CD15 og CD30
Klassiske Reed-Sternberg celler med eosinofilt cytoplasma og 2-3 nukleoli
30
Q
Behandling af Hodgkin-lymfom?
A
Lokaliseret Hodgkin: Kortvarig (2-4 mdr.) kemo efterfulgt af strålebehandling
Avanceret Hodgkin: Langvarig (4-6 mdr.) kemo efterfulgt af strålebehandling
31
Q
Symptomer på myelomatose?
A
Patologisk fraktur er ofte debutsymptomet.
Ellers symptomer på trykket knoglemarv med anæmisymptomer, infektionstendens og hudblødninger. Derudover påvirket nyrefunktion/-svigt.
32
Q
Hvad viser venøse blodprøver ved myelomatose?
A
Ofte normocytær anæmi, nyrepåvirkning med proteinuri, hyperkalcæmi og supprimeret PTH
33
Q
Hvad viser perifert udstryg ved myelomatose?
A
“Pengerulledannelse” ved perifert udstryg af blod
34
Q
Hvilke translokationer ses ved myelomatose?
A
t(4;14) eller t(11;14)
35
Q
Behandling af myelomatose?
A
Yngre patienter (<65-70 år) uden væsentlig komorbiditet: Højdosis kemoterapi med stamcellestøtte (HDT). Forudgås af standardkonditionering med højdosis melfalan.
Ved sygdomsrecidiv: Monoklonale antistoffer rettet mod CD38, immunmodulerende drugs eller proteasomhæmmer.
Månedlig zoledronsyre eller denosumab forebygger knogleskader. Stråleterapi mod myelomer forebygger smerter.
36
Q
Symptomer ved diffust storcellet B-lymfom?
A
Generelt tryksymptomer fra lunger og abdomen grundet størrelse og proliferationsrate af lymfomet.
B-symptomer ved høj tumorbyrde.
37
Q
Flowcytometri ved diffust storcellet B-lymfom?
A
Positive for CD19, CD20, CD22, CD79a samt Pax-5 med høj proliferationsrate.
Markørerne BCL-6, CD10, MUM-1 og BCL-2 har prognostisk betydning og bruges til at skelne mellem germinalcentertype og non-germinalcentertype.
38
Q
Behandling ved diffust storcellet B-lymfom?
A
Anti-CD20-antistof (rituximab) og kemoterapi.
Ved lokaliseret sygdom gives ofte R-CHOP efterfulgt af strålebehandling mod det afficerede område
39
Q
Symptomer og disponerende faktorer ved Burkitt-lymfom?
A
Karakteristisk hurtig symptomudvikling pga. lymfomets aggressivitet og relaterer sig til de(t) involverede organ(er), herunder abdomen, knoglemarv, pleura, CNS, perifere lymfeknuder, testikel og brystvæv. Sygdommen er oftest lokaliseret ekstranodalt.
EBV og HIV disponerer stærkt til Burkitt
40
Q
Flowcytometri ved Burkitt?
A
Positiv for CD20, CD79a og CD10
Negative for CD34, TdT og Bcl-2.
Høj proliferationsrate på næsten 100%.
41
Q
Behandling ved Burkitt?
A
Kortvarig, intensiv kemoterapi med høj dosisintensitet af anti-CD20-antistoffer og flere cytostatika.
Høj risiko for udvikling af tumorlyse-syndrom –> rasburikase (modvirker udfældning af urinsyrekrystaller i nyretubuli)
42
Q
Symptomer ved follikulært lymfom?
A
Uøm lymfadenopati, typisk periodevist igennem en længerevarende periode. Ofte kun beskedne B-symptomer på trods af stor tumorbyrde.
43
Q
Karakteristisk translokation ved follikulært lymfom?
A
Translokation af BCL2-genet på kromosom 18 til immunglobulingenet på kromosom 14, således en t(14;18)-translokation.
44
Q
Behandling af follikulært lymfom?
A
Lavt tumorstadie: stråleterapi af det involverede område
Højt tumorstadie: Kombination af anti-CD20-antistof og kemoterapi
Yngre patienter med recidiv: Kemoterapi og autolog stamcelletransplantation.
45
Q
Hvad er et MALT-lymfom?
A
MALT-lymfomer (mucosa-associated) udgår fra memory B-celler fra marginalzonerne i sekundære lymfoide follikler.
Ses ofte ifm. H. Pylori-infektioner.
46
Q
Behandling af MALT-lymfom?
A
H. pylori-eradikationsbehandling vil medføre komplet remission hos 75%.
Påvisning af storcellet komponent –> stråleterapi mod det involverede organ og regionale lymfeknuder.
47
Q
Symptomer ved Mantle-celle lymfom?
A
Majoriteten præsenterer sig med hævede lymfeknuder og splenomegali, mens 50% har B-symptomer.
De fleste har påvirket knoglemarv på diagnosetidspunktet.
48
Q
Translokation ved Mantle-celle lymfom?
A
Reciprok translokation mellem cyklin D1-genet på kromosom 11 og IgH-genet på kromosom 14, således t(11;14).
49
Q
Flowcytometri ved Mantle-celle lymfom?
A
Cellerne er positive for CD5 med kraftig IgM- og IgD-overfladeekspression, mens de er negative for CD10, CD23 og BCL6.
50
Q
Behandling ved Mantle-celle lymfom?
A
Anti-CD20-antistof til alle patienter
Yngre patienter <66 år tilbydes kombinationsterapi med antracyklin og cytarabin.
Behandlingen gives højdosis med autolog stamcellestøtte efterfulgt af anti-CD20-antistof vedligeholdelsesbehandling.
51
Q
Symptomer ved Hodgkin-lymfom?
A
Uøm lymfadenopati er ofte debutsymptomet, hvortil mange har B-symptomer grundet tumorcellernes cytokinproduktion
52
Q
Symptomer ved CLL?
A
Opdages ofte tilfældigt hos asymptomatiske patienter.
Sjældent vil patienterne opleve B-symptomer, og øvrige symptomer knytter sig til de afficerede cellelinjer (hudblødning, infektionstendens og anæmi)
53
Q
Flowcytometri ved CLL?
A
Positiv CD5, CD19, CD20, CD23 og CD200 med let lamba- eller kappa-overfladeekspression.
54
Q
Hvad frygter man ved CLL?
A
Malign Richters-transformation til diffust storcellet B-lymfom
55
Q
Hvordan inddeles CLL efter stadie?
A
Inddeles efter Binets stadium.
Stadie A: <3 lymfeknuderegioner
Stadie B: >=3 lymfeknuderegioner
Stadie C: Anæmi og trombocytopeni
56
Q
Behandling af CLL?
A
Behandling er reserveret til symptomatiske individer.
Behandling foregår med fludarabin og cyklofosfamid kombineret med rituximab.
Stamcelletransplantation forsøges, hvis alle medicinske behandlinger svigter, eller hvis sygdommen undergår Richters transformation.
57
Q
Symptomer ved ALL?
A
B-symptomer er hyppigt forekommende sammen med lymfadenopati og hepatomegali.
Herudover symptomer relateret til de tre cellelinjer med anæmi, infektioner og blødninger.
58
Q
Flowcytometri ved ALL?
A
B-ALL er typisk positiv for CD10, CD19 og TdT
T-ALL er positiv for CD3, CD5 og CD7
59
Q
Behandling ved ALL?
A
Konventionel højdosis kombinationskemoterapi forudgået af induktionsbehandling og efterfulgt af en langvarig vedligeholdelsesbehandling.
Alogen stamcelletransplantation bør altid overvejes, hvis alder og komorbiditet tillader det, da majoriteten vil opleve relaps.
60
Q
Symptomer ved myelodysplastisk syndrom?
A
Typisk asymptomatisk, omend halvdelen af patienterne har anæmi, hvor dertilhørende symptomer afhænger af sværhedsgraden.
Derudover øget infektionstendens og hudblødninger ved trombo- og leukocytopeni.
61
Q
Hvad frygter man ved myelodysplastisk syndrom?
A
Ca. 25% med MDS transformerer til AML.
62
Q
Hvilke karakteristiske forandringer ses ved myelodysplastisk syndrom?
A
del(5q)/monosomi 5
trisomi 8
del(7q)/monosomi 7
63
Q
Behandling ved myelodysplastisk syndrom?
A
Allogen stamcelletransplantation er den eneste kurative behandling
Ved MDS med >10% blaster i knoglemarven anvendes intensiv kemoterapi
Symptomatisk behandling rettet mod anæmi med EPO og G-CSF samt transfusioner og jernkelerende medicin mod transfusionsbetinget jernophobning
64
Q
Hvilke slags kroniske myeloide neoplasier findes der. Hvilke mutationer karakteriserer dem hver for sig?
A
CML: Philadelphia kromosom (t9:22)
PV: JAK2 ekspression
ET: JAK2 (50%)
MF: JAK2 (50%)
65
Q
Udredning af pancreascancer?
A
UL af pancreas
CT af øvre abdomen
ERCP og biopsi
Laparoskopisk UL af leveren for metastaser
66
Q
Behandling af pancreascancer
A
Eneste kurative behandlingsmulighed er operation, evt. forudgået af neoadjuverende kemo mhp. down-staging.
Kemoterapi alene benyttes i palliativt øjemed.
67
Q
Udredning af colorektalcancer?
A
Koloskopi og CT-thorax abdomen
PET-CT mhp. metastasering og lymfeknudeinvolvering
68
Q
Behandling af colorektalcancer?
A
Primær behandling er kirurgi.
Evt. forudgået af kemoterapi. Strålebehandling til rectumcancere.
69
Q
Udredning af ventrikelcancer?
A
Gastroskopi med multiple biopsier i og omkring tumorsuspekte forandringer.
CT-skanning af thorax og abdomen.
Direkte videre til PET-CT ved positive biopsier.
70
Q
Behandling af ventrikelcancer?
A
Eneste kurative behandlingsmulighed er operation.
Kemoterapi benyttes i palliativt øjemed.
71
Q
Kriterier for kræftpakkeforløb obs. ventrikelcancer?
A
Dysfa*gi eller synkesmerter >2 uger
Vedvarende opkastninger
Nyopstået dyspepsi eller ændringer i dyspepsi-mønster
GI-blødning eller uforklaret anæmi
72
Q
Kriterier for kræftpakkeforløb obs. colorektalcancer?
A
Blødning uden oplagt årsag
Afføringsændringer >4 uger
Uforklaret jernmangelanæmi
Mavesmerter >4 uger
73
Q
Kriterier for kræftpakkeforløb obs. pancreas- eller lever-galdevejscancer?
A
Nyopstået ikterus
Uafklaret tumor i organerne ved billeddiagnostisk undersøgelse
Mistanke om recidiv fra tidl. sygdom
74
Q
Kriterier for kræftpakkeforløb obs. urinvejscancer?
A
Makroskopisk hæmaturi
> 60 år, mikroskopisk hæmaturi og minimum 2 af følgende:
- Smerter i blæreregionen
- Irritative vandladningsgener
- Flankesmerter
- Palpabel udfyldning
Suspekte billeddiagnostiske fund
75
Q
Udredning af colitis?
A
Blodprøver: Hb, L+D, CRP, trombocytter, Na, K, Ca2+, Mg, kreatinin, albumin, ALAT og BASP
F-calprotectin og undersøgelse for patogene bakterier/parasitter
Koloskopi/rectoskopi med biopsi stiller diagnosen.
76
Q
Udredning af mb. Crohns?
A
Blodprøver: Hb, L+D, CRP, trombocytter, Na, K, Ca2+, Mg, kreatinin, albumin, ALAT og BASP
F-calprotectin
Udelukkelse af infektiøse årsager ved fæcesundersøgelse
Koloskopi med biopsi og CT-/MR-scanning
77
Q
Behandling af mb. Crohns?
A
Kortikosteroider som udgangspunkt ved middel-svær sygdom.
Kan suppleres med immunmodulerende behandlking, herunder thipuriner (azathioprin), methotrexat og biologisk behandling.
Kirurgi er indiceret ved komplikationer med fistler, stenoser, absces eller blødning.
78
Q
Behandling af colitis ulcerosa?
A
Kortikosteroid, 5-sulfasalazin og 5-mesalazin er hjørnestenen af behandlingen.
Kirurgi med komplet kolektomi ved behandlingsresistens eller komplikationer.
79
Q
Udredning af pancreatitis?
A
Blodprøver med hæmatologi, infektionsparametre, nyre-/væsketal, lever-/galdetal inkl. p-amylase, p-lipase og p-tryptase, Ca2+, vitamin B12
CT-skanning af øvre abdomen er diagnostisk.
MRCP/ERCP med UL og evt. biopsi
UL abdomen mhp. udelukke andre diagnoser (galdesten)
80
Q
Hvordan er forskellen i udredning af akut og kronisk pancreatitis?
A
Akut pancreatitis: Her er blodprøverne med p-amylase, p-lipase og p-tryptase vigtige sammen med CRP, vitalparametre og vurdering af organsvigt.
Kronisk pancreatitis: Her er CT-scanning og biopsi essentiel for at stille diagnosen.
81
Q
Behandling af akut pancreatitis?
A
Symptomatisk behandling med smertestillende (morfin-gruppe) og kvalmestillende, 3-4 L isoton NaCl IV, opstart af parenteral ernæring hurtigst muligt
Galdestensbetinget: ERCP med destruktion af stenen.
82
Q
Behandling af kronisk pancreatitis?
A
Livsstil: Stop rygning og alkoholoverforbrug, undgå fed mad
Medicin: Stærke smertestillende, pancreasenzymer, vitamintilskud og behandling af DM ved endokrin dysfunktion
Stent-anlæggelse ved stenose af pancreasgang
Kirurgi ad modum Whipple ved caput pancreatis-tumor
83
Q
Udredning af binyrebark-insufficiens?
A
Spot-cortisol
Dexamethason-suprresionstest med måling af cortisol og ACTH
Døgnurin cortisol-mlåing
84
Q
Behandling af binyrebark-insufficiens?
A
Primær binyrebark-insufficiens: Hydrocortison, prednisolon og mineralokortikoid
Sekundær og tertiær binyrebark-insufficiens:
Samme som primær, dog kan en del klare sig med lav-dosis hydrokortison.
